ORANGERI I DET GRØNNE

ORANGERI I DET GRØNNE

Bag Garnisonshavens monumentale facade er det som om verden forandrer sig. Som en central og vigtig del af Garnisonshaven, vil det grønne gårdmiljø være nerven, og skabe rammerne for et helt særligt fællesskab. Et inspirerende, privat community for alle ejendommens beboere, i frodige og eksklusive omgivelser. Den attraktive fælles oase – med store gamle træer, og sol og skygge, der flytter sig i løbet af dagen – vil blomstre smukt det meste af året.

Som noget helt unikt i Garnisonshaven opføres et stort orangeri i den fælles gårdhave – til gavn og glæde for alle husets beboere. Her kan der holdes ejerforeningsmøder, events – og ikke mindst hygges og slappes af i luksuriøse rammer.

Gårdhaven rummer desuden petanquebane samt grønne cykelskure omkranset af høje begrønnede hegn, som lukker den private have af for omgivelserne.